Eitan Rom taler langsomt og vælger sine ord omhyggeligt, inden han udtaler dem.

Som vejer han dem på en indre mental guldvægt, inden de bliver sagt højt.

For det er en hård dom, han fælder over sine landsmænds krig i Gaza.

Alligevel tøver han ikke, da vi stiller det spørgsmål, der har hængt over Israels krig mod Hamas lige siden starten for snart to år siden.

Hvorfor er dødstallet blandt palæstinenserne i Gaza så højt?

Mindst 58.000 mennesker er ifølge palæstinensiske hospitalskilder blevet dræbt.

Det skyldes hverken morderiske hensigter eller moralske brister hos de menige soldater.

»Det er ordrerne. Det er ikke bare en soldat, som beslutter, at han vil slå nogen ihjel, selvom de vifter med et hvidt flag.«

Heller ikke at deres befalingsmænd går amok i hævntørst og blodrus.

»Det skyldes heller ikke en eller anden skrupelløs kommandant.«

Ifølge Eitan Rom udfører langt de fleste israelske soldater i Gaza de ordrer, de får.

Som tidligere soldat har Eitan Rom forståelse for de menige rekrutter, ofte unge mænd helt ned til 18-19 års alderen.

»Mange af dem er super unge. De aner ikke, hvad der foregår,« forklarer Eitan Rom i et interview med Berlingske.

De har nok at gøre med at holde sig selv og deres kammerater i live.

For Gaza er ikke kun en dødsfælde for palæstinensere.

Siden krigen startede i oktober 2023 er over 500 israelske soldater blevet dræbt i bagholdsangreb, bombefælder og kampe i Gaza siden krigen startede i oktober 2023.

Mandag blev tre soldater dræbt, da deres køretøj eksploderede.

Skræmmende fortællinger

Det er selve måden, det israelske militær og deres chefer i regeringen har valgt at føre krigen på, der er problemet.

»Det rigtige svar er, at det simpelthen er den måde, militæret har valgt at kæmpe i Gaza på,« siger Eitan Rom.

Som vicedirektør i organisationen Breaking the Silence, en israelsk menneskerettighedsorganisation bestående af tidligere soldater, interviewer Eitan Rom og hans kolleger jævnligt soldater, der udkæmper krigen i Gaza.

Siden organisationen blev dannet i 2004 har over 1.500 soldater aflagt vidnesbyrd om deres handlinger på Vestbredden og i Gaza.

Tilsammen tegner disse vidneudsagn et nuanceret og urovækkende billede.

Af en israelsk regering og hærledelse, der er parat til at tage et langt højere antal civile dræbte med i købet end i alle tidligere krige med Hamas.

»Dræberzoner«

Inden de israelske styrker overtager et område, bliver det udsat for et massivt bombardement fra jorden og luften.

Civilbefolkningen bliver ofte beordret til at forlade området. Herefter bliver det forvandlet til en såkaldt »dræberzone«.

Det betyder, at soldaterne har ordre til at skyde for at dræbe alle, de møder.

Det sker ud fra en forestilling om, at samtlige tilbageværende er militante fra Hamas.

»Men alle, som har skruet hovedet rigtigt på, ved, at virkeligheden ser anderledes ud,« påpeger Eitan Rom.

Nogle kan ikke flygte. Fordi de er syge, handicappede eller ældre.

Andre vil ikke, fordi de frygter at blive bombet undervejs.

Sågar de »sikre« humanitære zoner bliver ofte bombet.

»At folk ikke kan eller vil flygte, bør ikke være en dødsdom.«

Den amerikanske hær brugte den samme taktik i Vietnam med såkaldte »free fire zones.«

Det førte blandt andet til den berygtede massakre i landsbyen My Lai.

Uden for »dræberzonerne« er den stående ordre ofte at skyde for at dræbe alle mænd i den kampduelige alder. Uanset om de er bevæbnede eller ej.

»Men hvad er kampduelig alder 18? 16? Hvad med 78?« spørger Rom retorisk.

»Når det kommer til kvinder og børn, er ordren at skyde omkring dem, så de løber væk.«

Myggeprotokollen

Et andet eksempel på, at soldaternes liv vægtes langt højere end hensynet til civile, er den såkaldte »myggeprotokol«, hvor civile palæstinensere kaldet »myg« bliver tvunget til at agere levende skjolde for de israelske soldater. For eksempel tvinges »myggene« til at sætte livet på spil ved at undersøge bygninger, soldaterne frygter kan være bombefælder.

»Første gang vi hørte om »myggeprotokollen«, troede vi, at der var tale om en enkelt kommandant, som havde overskredet sine beføjelser. Men det viste sig snart fra talrige vidnesbyrd, at der var tale om en udbredt praksis i utallige enheder.«

Så udbredt, at det næppe kan finde sted uden hærledelsens vidende.

Det er ikke bare enkelte soldater, som har brudt reglerne, understreger Eitan Rom.

Det handler om at flytte risikoen fra de israelske soldater over på de palæstinensiske civile.

I de mange tidligere krige med Hamas »var tallene meget, meget lavere,« påpeger Eitan Rom.

I krigen i 2014 blev 2.251 palæstinensere ifølge FN dræbt.

Det vakte en stor opstand i Israel i 2002, da snigmordet på Hamas-lederen Salah Shehadeh i Gaza kostede 13 civile livet, de fleste af dem hans børn.

En parlamentarisk undersøgelseskommission blev nedsat.

I den nuværende krig er den slags hændelser blevet dagligdag.

»De fleste dør, fordi vi er ligeglade,« mener Eitan Rom.

»De ved, hvordan man gør«

Dødstallet behøvede ikke være så højt

»Det israelske militær ved udmærket hvordan man gennemfører specifikke målrettede operationer.«

Det er den netop afsluttede krig mellem Israel og ærkefjenden Iran det bedste eksempel på.

Her lykkedes det israelske efterretningsagenter og piloter at opspore og dræbe iranske generaler, efterretningschefer og atomvidenskabsmænd flere tusinde kilometer fra Israel.

Uden at tusindvis af civile blev dræbt.

»Ja, det koster flere penge. Ja, det kræver mere planlægning. Men militæret ved, hvordan den slags gøres. Men i de fleste tilfælde vælger det ikke at gøre det i Gaza.«

Der kan selv et snigmord på et lavtrangerende Hamas-medlem udløse et blodbad på civile.

»Vores vidner beretter at 10-15-20 civile nogle gange bliver dræbt for at få ram på for eksempel en lastbilchauffør med forbindelse til Hamas,« siger Eitan Rom.

»Hvis vi taler om en højtstående Hamas-leder, er militæret nogle gange parat til at acceptere civile tab på over 100,« forklarer han.

Han accepterer heller ikke militærets præmis om, at skoler eller hospitaler er legitime mål, hvis de bruges som skjulested for våben eller væbnede Hamas-krigere.

»Slet ikke hvis der er civile inde i dem. Der er andre måder at gøre det på.«

Hævntogt

Ifølge Eitan Rom ønsker mange israelske beslutningstagere at statuere et eksempel over for dødsfjenden Hamas og den palæstinensiske befolkning efter massakrerne den 7. oktober 2023, det største massedrab på jøder siden holocaust.

»Det handler også om hævn for de frygtelige begivenheder den 7. oktober,« siger Eitan Rom.

»Israelske politikere opildner hele tiden til det ved at tale om, at der ikke er nogen uskyldige civile i Gaza.«

Ministre fra den yderste højrefløj ønsker at overtage Gazastriben for at genopbygge de bosættelser, Israel rømmede i 2005.

I sidste uge luftede den israelske forsvarsminister, Israel Katz, en plan om at koncentrere hele Gazas civilbefolkning i den sydlige del af Gazastriben i en såkaldt »humanitær by«.

Derfor har Israel koncentreret uddelingen af nødhjælp til den sydlige del af Gazastriben.

Og ifølge Eitan Rom er »sult blevet til et våben«.

Ifølge FN er 875 palæstinensere blevet dræbt de seneste seks uger under forsøg på at nå frem til de få steder, hvor nødhjælp stadig uddeles.

Som mange iagttagere frygter Eitan Rom, at det vil bane vej for palæstinensernes fordrivelse fra Gazastriben. En idé som den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort sig til talsmand for. Han vil i stedet gøre Gazastriben til en ferieparadis.

»Den israelske regering har sagt højt og tydeligt, at den ønsker at gennemføre etnisk udrensning i Gazastriben. Og militæret følger den plan.«

Store dele af Gazastriben er allerede gjort ubeboelig.

»Ødelæggelsen og nedrivningen og udslettelsen af hele områder er blevet et mål i sig selv. Det er ikke længere et middel til et mål.«