Det amerikanske Ukraine-hold er trukket i arbejdstøjet forud for en ny, potentielt højspændt uge.

Donald Trump siger, at han skal tale med Vladimir Putin tirsdag, og at han måske vil have noget at »meddele« selvsamme dag.

Og så har de tre topfolk, Trump har udpeget til at afslutte krigen, deltaget i amerikanske søndagsprogrammer i bedste sendetid for at positionere USAs linje. Signalet er klart: 

Trump vil have »en slags aftale« på plads snart, og i første omgang handler det om at få Rusland til at nikke ja til en våbenhvile, ligesom ukrainerne har gjort det.

Den amerikanske præsident vil tale »territorium« og »kraftværker« med Putin i morgen, og amerikanske forhandlere har allerede påbegyndt penible diskussioner om »opdeling af visse aktiver« med begge parter.

»Der er blevet gjort et stort stykke arbejde i løbet af weekenden (...) Vi må se, om vi kan få stoppet den krig (...),« sagde Donald Trump på præsidentflyet, Air Force One, søndag.

Men han sagde også noget andet, der måske lader en dør stå på klem; »måske kan vi ikke«.

For tager man et kig på de seneste ukrainske og russiske meldinger, står det klart, at der stadig er lang vej igen.

Afviser at svare på spørgsmål

USAs særlige udsending Steve Witkoff mødtes med den russiske præsident i sidste uge, og ifølge ham var den flere timer lange samtale »positiv« og »løsningsorienteret«.

Putin accepterer sågar »Trumps filosofi« om at afslutte krigen i Ukraine, hævder den særlige udsending over for CNNs Jake Tapper. Men Witkoff afviser at svare på, hvilke krav Putin er kommet med, og om de lyder som følgende:

• At ukrainske styrker i Ruslands Kursk-region skal overgive sig 
• At Ruslands erobringer i Ukraine skal anerkendes internationalt som russisk land
• At man skal begrænse Ukraines evne til at mobilisere landets militær
• At sætte en stopper for vestlig militærhjælp til det krigshærgede land
• At forbyde vestlige, herunder europæiske, fredsbevarende styrker i Ukraine

Vi ved, at Putin ikke betingelsesløst har accepteret Trumps nuværende 30-dages forslag om en våbenhvile til lands, til vands og i luften. Der er nogle spørgsmål, der skal afklares først, sagde Putin i sidste uge, så der må være russiske betingelser, som amerikanerne er ved at få indsigt i.

Offentligt siger Kreml blandt andet, at alle samtaler om vestlige fredstropper i Ukraine »er absurde«, og så kræver den russiske regering »stensikre« garantier for, at Ukraine ikke bliver en del af NATO.

Ukraine kan blive nødt til at opgive territorium og drømme om NATO for at opnå amerikanske sikkerhedsgarantier, lød det også fra USAs nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, over for ABC News i går.

»En permanent vej ind i NATO, eller permanent medlemskab af NATO for Ukraine, er utroligt usandsynligt,« sagde han.

Ifølge USAs udenrigsminister, Marco Rubio, består den amerikanske fredsplan af to faser.

»Plan A er at få skyderiet til at stoppe, så vi kan gå videre til plan B, som er at få alle til forhandlingsbordet (...),« sagde han til »Face the Nation« på CBS News.

Men han erkendte dog, at selv fase ét kan blive svær at nå.

Ukraines krav

Ukraine har nikket ja til Donald Trumps våbenhvileforslag for til gengæld at få genoptaget amerikansk våbenhjælp og deling af vitale efterretninger.

Ukrainerne er parate til at forhandle en fred, siger højtstående ukrainske kilder til The Independent, men de har også fire konkrete krav, hvis krigen skal stoppe helt:

• Ingen yderligere afståelse af territorium til Rusland
• Tilbagelevering af tusindvis af ukrainske børn, der er ulovligt deporteret til Rusland
• Tilbagelevering af tusindvis af civile, der er ulovligt tilbageholdt af Rusland
• Internationale sikkerhedsgarantier i tilfælde af, at Rusland bryder våbenhvilen

»Det er ikke rimeligt at kræve, at eksempelvis (storbyerne, red.) Zaporizjzja eller Kherson skal overdrages fuldt ud – det lyder som f*** jer i vores ører,« siger en af kilderne med henvisning til det første krav.

Ukrainerne kan altså være klar til at fryse fronten, som den er nu, men vil ikke gå med til at opgive territorium, som Rusland ikke allerede kontrollerer – et klart stridspunkt mellem de to parter.

For vi ved, at Putin på ulovlig vis har annekteret de fire ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, selvom hans tropper ikke har kontrol over de to storbyer i de to sidstnævnte regioner, og at han er opsat på, at de skal indlemmes som russiske.

Det kan være dét »territorium«, som Trump skal tale med Putin om tirsdag. 

Kreml afviser at komme med detaljer om det kommende telefonopkald, men bekræfter, at det finder sted 18. marts.