OM DENNE BOG:
Sådan skriver du i samfundsfag er bogen, der hjælper dig til at mestre skriftlig samfundsfag på A-niveau.
Til hver opgavetype får du konkrete trin-for-trin-guides og ’det gode eksempel’ med tydelige markeringer af besvarelsens forskellige dele. Du får en liste over, hvordan opgaverne bedømmes, eksempler på typiske fejl, du skal undgå samt tjeklister, du kan bruge, når du har skrevet din opgave.
Efter gennemgang af hver opgavetype følger både mindre øvelser og opgaver fra tidligere eksaminer, så du kan træne din opgaveskrivning. Til sidst i bogen får du hjælp til, hvordan du bedst kan strukturere din forberedelse op til den skriftlige eksamen og en oversigt over, hvordan du kan disponere din tid inde til selve eksamen.
Bogen er udgivet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.
MARIE BERG CARLSEN
Lektor i samfundsfag, historie og filosofi på Aurehøj Gymnasium. Hun har tidligere skrevet bogen Populisme og identitetspolitik, der også er udgivet på Forlaget Columbus.